More

Præsentation Piscine Global

Vis præsentation


PISCINE GLOBAL, DET GLOBALE MØDESTED

Piscine Global, der blev lanceret i 1979, er i dag den største og vigtigste internationale fagmesse for svømmebads- og wellnessbranchen. Her mødes 22.000 aktører fra hele verden for at nyde godt af den faglige ekspertise, der vises på Piscine Global hvert andet år. I 2014 blev 16.771 besøgende og 150 journalister modtaget i Lyon, hvor de kunne se mere end 100 nyheder og 1000 mærker, som blev præsenteret af 559 udstillere. I dag betragtes Piscine Global som et absolut must for hele branchen.

DE INTERNATIONALE INDKØBERES FORETRUKNE MESSE

Piscine Global besøges i de fire messedage af installatører, forhandlere, leverandører, arkitekter og rådgivere samt private og offentlige aktører fra hele verden. Hele 100 lande var repræsenteret i 2014.
91% af de besøgende var tilfredse eller meget tilfredse med deres tilstedeværelse på messen. 88% har til hensigt at vende tilbage i 2016.

DEN STØRSTE SAMLING AF PRODUCENTER

Mere end 550 producenter præsenterede de besøgende for et bredt udbud, der omfattede 1000 mærker og forskellige løsninger, produkter og services. Alle sektorer inden for svømmebads- og wellnessbranchen var repræsenteret, hvad enten det drejer sig om fremstilling og installation af svimmingpools, pooludstyr og tilbehør, vedligeholdelse, beskyttelse og sikkerhed, fitness, services, poolmiljø eller udstyr og tilbehør til offentlige svømmehaller.

  • 92% af udstillerne var tilfredse eller meget tilfredse med 2014-udgaven af Piscine Global, især på grund af det store antal kvalificerede besøgende (overensstemmelse mellem udbud og efterspørgsel)
  • 91% har til hensigt at deltage igen i 2016

I 2016 udgør Piscine Global den eneste event, der samler et komplet produktudbud til fremstilling, vedligeholdelse og renovering af såvel private swimmingpools og spa som offentlige svømmeanlæg.

Messen er inddelt i tre sektorer :

                        

Private swimmingpools                Offentlige svømmebade                 Udendørs poolmiljø
og vandlande                                            og spa

PISCINE GLOBAL TILBYDER ET SPÆNDENDE EVENTPROGRAM

Piscine Innovations

 De 100 største nyheder og innovationer, der er blevet udvalgt af en jury, udstilles ved indgangen til messen. Her finder prisoverrækkelsen også sted i forbindelse med gallaaftenen den 15. november 2016.

Piscine Water Tests

Se udstillerne demonstrere deres nye produkter ”live” i bassinet.

Pool Vision

Et udvalg af unikke svømmebadsprojekter fra hele verden: konstruktionsteknik, vand-behandling, tilbehør, liner, æstetiske aspekter etc.
Arrangeres i samarbejde med Archi-Europe Group.

Showroom Academy

Et videnskabeligt område, hvor leverandører af swimmingspools kan få råd og gode idéer til, hvordan de kan indrette deres showroom og booste salget. Der vil også blive afholdt konferencer og workshops på dette område.

Aquafitness Festival

Et særligt indrettet bassin, hvor der demonstreres og testes udstyr til offentlige og private svømmebade.

Temadage for offentlige myndigheder

Besøgende fra kommuner og øvrige myndigheder tilbydes et særligt messeprogram med tekniske besøg, konferencer og workshops, der omhandler offentlige svømmehaller.

Temadage for turist- og fritidsanlæg

Her har man mulighed for at tale med eksperter om udstyr, ledelse, vedligeholdelse og organisation.

Arkitekternes dag

En dag, der står i arkitekternes og landskabsarkitekternes tegn.

SÆRLIGE SERVICES TIL DE BESØGENDEDE


Konferencer

Hver dag præsenterer førende eksperter deres know-how inden for teknik og marketing.

Speed Meeting

Benyt vores gratis mødeservice (30 minutter pr. leverandør) og få et optimalt messebesøg, helt i overensstemmelse med dine forventninger.

Temaruter

For at spare tid giver Piscine Global de besøgende mulighed for at vælge deres egen besøgerute: offentlige svømmebade, outdoor, største leverandører, FPP, nye produkter, eksport m.m. (se udstillerlisten online)

Hospitality Service

En særlig afdeling for erhversturisme hjælper de besøgende med at forberede deres messebesøg og ophold i Lyon: booking af rejser, hoteller og restauranter, guidede ture i Lyon m.m.

Kontakt i Danmark

Promosalons Danmark - Liselotte Christensen - +45 33 93 62 66 -  denmark@promosalons.com

Nos partenaires